Gå til forsideSe kalenderenInformation om Næstved HallenKoncerter Show Udstillinger og meget meget mereSportens sideNæstved Hallens RestaurantMultiArena

Velkommen til Næstved Hallerne

Næstved Hallerne er Sydsjællands naturlige midtpunkt, når det drejer sig om sport, messer, udstillinger, shows og koncerter. Beliggenheden, befolkningsunderlaget og hallernes størrelse gør Næstved Hallerne til et centrum for disse aktiviteter. Personalet i Næstved Hallerne står naturligvis til rådighed med hjælp og vejledning ved ethvert arrangement, det være sig stort eller småt. Vi har mange års erfaring med særarrangementer som f.eks. udstillinger, messer, shows, koncerter m.m. Har du fået lyst til at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde, så ring; eller mail til kontoret og lad os få en snak om dit arrangement.

 




Kom til VM i kvinde håndbold i
Næstved Hallerne
om



VM i Kvindehåndbold i Næstved Hallerne

 

Håndboldfest i Frederikshavn, Næstved, Kolding og Herning ved kvindernes VM i 2015

Der bliver tale om en smuk geografisk spredning, når VM i kvinde-håndbold i perioden fra den 5. til den 20. december 2015 for første gang afvikles med Dansk Håndbold Forbund som arrangør i samar-bejde med Sport Event Denmark.
Læs mere her

 

Se den officielle hjemmeside for VM i kvindehåndbold 2015

WM kvindehåndbold 2015

Hjertestarternetvrket

VM i kvindehåndbold i Næstved Hallerne

 

 

 

Ny restauratør i Næstved Hallerne fra august

Ørkenens Sønner i Næstved HallerneDet bliver meget erfarne og lokale kendinge, der fra august overtager forpagtningen af restaurationen i Næstved Hallerne, samt den kommende arena

Når Arena Næstved står færdigbygget og slår dørene op til november, bliver det ikke kun som et nyt mødested for sport- og kulturevents. Der kommer også fokus på mad lavet af gode råvarer i høj kvalitet.

Bag det nye restaurationsselskab står makkerparret Loise Greve fra den lokale Næstved kaffebar; Karen by Day, samt den erfarne og visionære kok, Jeppe Graa fra MadSynergi, som har hjemme i Roholte ved Faxe. Sammen skal de udvikle og drive den daglige café i arenaens foyer, samt skabe nye madkoncepter til de store events og selskaber, som afvikles i arenaen og de tilhørende lounge- og konferencelokaler.

-Jeg startede Madsynergi med den vision, at god gastronomi ikke kun skal være for de få, men ramme bredere og ikke koste en formue. Det får jeg nu en fantastisk mulighed for at efterleve, når Loise og jeg rykker ind i det nye køkken i arenaen og skal producere mad til både de daglige sportsudøvere og arenaens eventgæster, siger Jeppe Graa.

Hans makkerskab med Loise Greve startede i forbindelse med åbningen af Karen by Day i 2014. I deres nye forpagterrolle kan de nu kombinere deres kompetencer og gå nye veje:

-Med Jeppes visionære madsans og min erfaring med oplevelsesturisme og restaurations drift, samt afholdelse af konferencer og events, ser jeg et stort potentiale i arenaen for os, til at udvikle nye madkoncepter, som kan både understøtte og tiltrække nye events, siger Loise Greve, som skal stå for den daglige drift af café, selskaber og konferencer i Arena Næstved og de gamle haller.

-Jeg har længe været engageret i udviklingen af bymidten og er med i flere erhvervs- og kommunale netværk, som arbejder for at udvikle og sætte Næstved mere på landkortet. Med den nye arena får vi endnu et fyrtårn i Næstved, som kan løfte byen og jeg glæder mig til at præsentere vores madkoncept, som vil spænde bredt fra den hurtige snack to-go i dagligdagen til individuelt sammensatte selskabsmenuer. Også gerne i gourmet genren, hvis nogen ønsker det, siger Loise Greve smilende, med en henvisning til Jeppe Graa’s tid som kok på bl.a. D’Angleterre og Michelin-restauranter, som Geranium og Herman i Tivoli.

I Næstved Hallerne er der også forventninger til den nye forpagter, som udover et splinternyt køkken, placeret centralt i arenaen, også får ansvaret for at opbygge et cafémiljø i arenaens foyer.

-Vi ser jo gerne, at vi med den nye arena også kan skabe et mødested for hallernes daglige brugere. Og det kan caféområdet i arenaens foyer være med til at understøtte, siger Næstved Hallernes bestyrelsesformand, Hans Henrik Knudsen, og fortsætter; Vi modtog flere interessante ansøgninger til forpagteropgaven, men de visioner og den dynamik, som lå i Loise og Jeppes præsentation, skinnede klart igennem. Det er et kompetent og ambitiøst makkerpar, som nu skal skabe gode madoplevelser for vores brugere og gæster i alle Næstved Hallerne.

Loise Greve og Jeppe Graa er at træffe i Næstved Hallerne fra medio august og vil straks derefter kunne tage i mod reservationer og bestillinger til fremtidige selskaber, samt efterårets events i Hal 1.